Fælles aktiviteter
Skolen tager på lejrskole i september måned. De sidste par år har turen gået til Storebælt, hvor vi har besøgt forskellige steder som har relation til værkstedernes dagligdag. I 2010 var vi i Sverige, hvor de forskellige værksteder var ude og se på virksomheder/håndværk som havde relation til værkstedernes aktivitet. Vi er af sted i 3 dage.
Op til jul holder skolen julemiddag (med det hele). Denne aktivitet er frivillig for elverne at deltage i, men i 2010 mødte 2/3 af vore elever frem til aftenens bespisning, hvor det er lærerne der tilbereder og serverer samt vasker op.
Skovens dag i efteråret er en krydsning mellem opgaveløsning og læse på kort. Løbet foregår i skoven, hvor eleverne bliver stillet overfor forskellige praktiske opgaver, som skal løses.
I marts måned samler vi ind for Folkekirkens Nødhjælp. Det foregår om søndagen og er en ”arbejdsdag” for alle. Skolen samler et ret stort bidrag ind for organisationen.
I April er vi en tur i Parken for at se en kamp mellem FCK og et andet hold. Vi spiser ude på restaurant. Billetterne får vi af Kirkens Korshær.
I efteråret holder vi halloweenaften med uhyggelige film, uhyggelige opgaver i kælderen, og uhyggelige kager og drikkelse.
I december er hvert værksted på tur / indkøbstur til København eller en anden større by. Værkstedet spiser ude på restaurant ( McDonald er ikke en restaurant )
Juni måned er der markedsdag. En dag der falder sammen med fars dag hos vor nabo, Teknisk Museum. Her sælger vi forskellige produkter fra værkstederne samt mad og drikke.
Derudover er de forskellige værksteder på en del ture ud af huset. Det kan være virksomhedsbesøg, kødbyen, grønttorvet, messer, kulturtilbud, opgaver i Helsingborg. Det er forskelligt hvad og hvor meget, det afhænger af relevansen for værkstedet.
Idrætsdag afholdes i juni. Det er ikke de olympiske discipliner der dystes i. Rundboldt, pingvinboldt, kroket eller pentangue er nogle af de discipliner eleverne kan deltage i
Deltagerråd
En aktiv skole har et aktivt elevråd. Hos os hedder det et deltagerråd.